Beskrivelse
Hotel Roda Beach Resort & Spa er et indbydende All Inclusive hotel beliggende ned til stranden i udkanten af Roda på Korfus nordkyst. Her indkvarteres du i smagfuldt indrettede værelser – og vil du forkæle dig og familien lidt ekstra, kan du bestille et familieværelse med privat swimmingpool. Værelserne ligger spredt i forskellige bygninger på en stor, grøn grund. Hotellet har flere indbydende poolområder, hvoraf nogle er små og hyggelige og ligger ved nogle af familieværelserne. Ved det største poolområde finder du en sjov rutsjebane til de større børn og vandglade voksne samt flere vandrutsjebaner til de små. Hotellets animationsteam tilbyder aktiviter og underholdning i løbet af dagen og om aftenen, og Hotel Roda Beach Resort & Spa er et godt valg til især børnefamilier, der ønsker at bo komfortabelt ved stranden under ferien på Korfu. Da opholdet er med All Inclusive, er både måltider, snacks og drikkevarer inklusiv i prisen hjemmefra, så hotellet anbefales særligt til gæster, der ønsker at tilbringe det meste af ferien på hotellet.