Hvad kan man se og opleve på Mauritius?

Smuk hvid sandstrand
Hvad kan man se og opleve på Mauritius?
Henrik Andersen
-
09/10/2024
-

Trænger du til at holde ferie i et sandt paradis? Så lad os tage dig med på en rejse til den fortryllende ø Mauritius – en tropisk destination i Det Indiske Ocean, hvor krystalklart vand, kridhvide strande og smuk natur danner ramme for uforglemmelige oplevelser og minder.

Er du allerede overbevist om, at Mauritius er et besøg værd, så bestil en Mauritius rejse med få klik online. BECH Travel kan skræddersy rejsen til dig.

Slap af og nyd livet på de kridhvide sandstrande

Forestil dig dette scenarie: Du ligger i en hængekøje med en forfriskning i hånden, mens du lader blikket glide hen over den uendelige horisont, hvor det azurblå hav møder en skyfri himmel. På Mauritius er denne drøm virkelighed.

De kridhvide sandstrande indbyder i den grad til afslapning og selvforkælelse. Hvad end du føler for at hoppe en tur i det lune vand eller bare nyde solens varme stråler, så er Mauritius’ strande det perfekte sted at lade batterierne op.

Tag på sightseeing i Port Louis

Mauritius’ charmerende hovedstad, Port Louis, byder på et væld af kulturelle oplevelser. Her kan du for eksempel:

  • Udforske den charmerende havnefront
  • Besøge det ikoniske Blue Penny Museum og beundre sjældne frimærker
  • Shoppe til du ikke gider mere på de spændende lokale markeder
  • Nyde en frokost med autentisk mauritisk mad på en hyggelig café (prøv f.eks. fladbrød med bønner og chutney)

Besøg nogle af de mange eksklusive og eksotiske golfbaner

Er du golfentusiast? Så har Mauritius noget særligt at byde på. Øen er hjemsted for nogle af verdens bedste golfbaner – omgivet af tropisk skønhed.

Efter en runde golf kan du slappe af på et luksuriøst resort og nyde den mauritiske gastronomi og det høje serviceniveau (vi afslører senere i artiklen, hvordan du finder det perfekte hotel).

Tag på sejltur på Det Indiske Ocean

Drømmer du om at opleve det Det Indiske Ocean på tætteste hold? Så lad en sejltur på Mauritius opfylde din drøm. Her venter en uforglemmelig oplevelse, hvor du kan:

  • Nyde det krystalklare vand og den friske brise
  • Spotte hvaler og delfiner lege i bølgerne
  • Svømme eller snorkle (mere om dette i næste afsnit)
  • Nyde en romantisk solnedgang på havet

Oplev livet under havoverfladen

Mauritius er omgivet af et af verdens største koralrev, og det skjuler et helt univers af bl.a. kulørte fisk og havskildpadder. Der er rigtig gode snorkle- og dykkermuligheder, så er du en rigtig vandhund, og er du tilmed nysgerrig på livet under vandet, så er Mauritius helt sikkert en drømmedestination for dig.

Nyd tilværelsen på et luksusresort

På Mauritius behøver du ikke vælge mellem afslapning og eventyr – her får du begge dele ét og samme sted. Øens eksklusive resorts summer af luksuriøs komfort og førsteklasses service. Her kan du f.eks.

  • Slappe af på din private terrasse med udsigt over Det Indiske Ocean
  • Nyde fantastisk mad (book evt. et hotel med all inclusive, så du kan spise lækker mad fra morgen til aften uden at skulle ud fra hotellet)  
  • Udforske et væld af aktiviteter lige uden for døren
  • Opleve den legendariske mauritiske gæstfrihed på tætteste hold

Tip: Hos BECH Travel har eksperterne personligt udvalgt de bedste resorts, så din drømmerejse til Mauritius bliver en realitet!

Copyright 2026 - Pilanto Aps