Har du endnu ikke fundet ud af, hvor du skal rejse hen med familien til sommer, kan det være en oplagt mulighed for jer alle at flyve en tur til Tyrkiet. Det er et sandt paradis for dig, der elsker godt vejr, lækre sandstrande og naturligvis gode muligheder for all inclusive.
Tyrkiet er måske Europas hjemmebane, når det kommer til all inclusive rejser. Har du endnu ikke prøvet at være på en ferie til Tyrkiet med alt inklusivt, er det da bare i år, du skal finde din drømmeferie til det smukke land.
Find billige rejser til Tyrkiet med all inclusive
En af de mange gode grunde til at vælge Tyrkiet som din næste destination, hvis du gerne vil på en lækker og luksuriøs all inclusive rejse er, at det stort set ikke koster noget at tage på sådan en ferie.
Tyrkiet er et af de billigste lande at tage til, når det gælder all inclusive charterrejser. Det sker tit, at du kan finde en uges ferie med alt inkluderet for helt ned til under 2.000 kroner pr. person. Og så er det jo ingen sag at invitere hele familien med, da langt de fleste kan være med på det prisniveau.
Og bare fordi det er billigt, betyder det ikke, at du behøver at gå på kompromis med kvaliteten. Det er helt op til dig selv at vælge, om du vil bo på et 2-stjernet eller 5-stjernet hotel – Tyrkiet har det hele. Og selv de 2- og 3-stjernede hoteller med all inclusive kan danne rammer for en lækker ferie med alt det, du har brug for.
Derfor elsker danskerne all inclusive rejser til Tyrkiet
Hvis der er nogen, der er glade for at tage på all inclusive rejser til Tyrkiet, må det siges at være danskerne. Mere end 300.000 danskere besøger årligt en af de mange spændende tyrkiske byer, og en hel del af dem vælger naturligvis at booke et ferieophold med alt inkluderet.
Derfor skal du ikke være bange for, at du er en af de eneste, der vælger at tage på en ferie til Tyrkiet. Ligesom dig er der mange andre, der også ser en god idé i at få sol, drinks og swimmingpool for næsten ingen penge.
5 populære feriemål i Tyrkiet med all inclusive hoteller
Er du ikke helt sikker på, hvor du skal tage hen i Tyrkiet, hvis du fx aldrig har været der før, eller savner du bare noget ny inspiration til et nyt område, du kan besøge, næste gang du besøger landet, har vi her samlet fem af de mest populære feriemål i Tyrkiet, hvor du også finder all inclusive hoteller.
Alanya
Først og fremmest har vi Alanya. Feriebyen ligger direkte ud til Middelhavet og er en fantastisk by at besøge, hvis du gerne vil ligge ved stranden dagen lang. Her er tale om en større by, hvilket giver dig mulighed for at vælge mellem mange all inclusive hoteller.
Antalya
Ikke langt derfra finder du også Antalya, der kendes som hovedbyen i Den Tyrkiske Riviera. Her er det en særlig god idé at huske solcremen, da højsommeren nemt kan byde på temperaturer mellem 35 og 40 grader, hvis ikke mere. Placeret direkte ud til Middelhavet finder du også her gode sandstrande og masser af hoteller.
Marmaris
Lige nord for den græske ø Rhodos finder man den mindre havneby Marmaris. Et oplagt sted at besøge for dig, der også sætter pris på en aktiv ferie, da byen ligger i et naturskønt område med masser af bjerge og smukke landskaber, du kan holde dig aktiv i.
Bodrum
På den ægæiske kyst finder man havnebyen Bodrum, hvor tyrkerne selv sætter pris på at holde ferie. Fra Bodrum kan man se over til Kos i det græske øhav, når du står på en af de lækre sandstrande eller bevæger dig rundt i de nærliggende kystbyer, der er spækket med små hyggelige restauranter og fiskerlejer.
Istanbul
Vil du på storbyferie med all inclusive, kan det naturligvis også lade sig gøre. Istanbul står klar til at byde dig velkommen, og selvom byen ligger ud til vandet, skal du ikke vælge byen, hvis du vil have sand og strand. I stedet skal du vælge Istanbul, hvis du er til luksus, shopping, natteliv og masser af kulturelle oplevelser.
3 fordele ved at vælge all inclusive i Tyrkiet
Der er mange fordele ved at vælge at tage på en all inclusive rejse til Tyrkiet. Her kommer vi ind på et par af dem, så du kan se fidusen i at vælge landet som din næste feriedestination.
For dig der vil på ferie uden at sprænge banken
En af de største fordele ved at tage på en all inclusive rejse til Tyrkiet er, at alle kan være med på priserne. Du finder nok ikke noget billigere sted i Europa at tage på en all inclusive rejse, og du får utroligt meget for pengene. Her kan selv store børnefamilier få råd til at holde deres sommerferie, uden at være bange for ikke at have råd til julegaver et par måneder senere.
For dig der vil holde en luksuriøs aktiv ferie
Tyrkiet byder på mange smukke naturlandskaber, så uanset om du elsker vandsport, at vandre, løbe, cykle eller hvad du nu elsker at holde dig i gang med, er Tyrkiet et oplagt sted for dig. Og med et all inclusive hotel har du en base, der gør, at du ikke skal tænke på noget andet. Alt står serveret og klar til dig, så du kan bruge din energi på at holde dig i gang med de aktiviteter, du holder af.
Afslapning uden lige
Sidst, men ikke mindst, kan tyrkerne også bare finde ud af at skabe rammer, der giver dig mulighed for at komme helt ned i gear og slappe fuldstændig af. Stort set alle all inclusive hoteller byder på swimming pools eller god adgang til sandstrande, og vejret på disse kanter fejler bestemt ikke noget. Så en oplagt destination for dig, der gerne vil helt ned i tempo.