Hvis ferien i år går til Cypern, kan det være, at du skal tage et nærmere kig på den skønne by Limassol, der ligger på den sydlige del af øen. Her finder du et stort udvalg af gode hoteller med mulighed for all inclusive, hvilket fx er perfekt til dig, der skal på ferie med hele familien.
Har du aldrig været på Cypern før, er Limassol et rigtig godt sted at starte, da byen med sine 235.000 indbyggere kan byde på masser af liv, men samtidig også har mange små oaser, særlig på de større hoteller, hvor der er plads til, at hele familien kan hygge sig.
Billige rejser til Limassol med all inclusive
All inclusive rejser behøver ikke at være dyre, særligt ikke hvis du vælger at lade årets ferie gå til Cypern. Er du god til at undersøge priser og finde skarpe tilbud, er det ingen sag for dig at finde frem til en all inclusive rejse til en meget overkommelig pris per person.
Og med all inclusive i Limassol skal du ikke tænke på noget, mens du er på ferie. Alle måltider og drikkevarer er med i prisen, så du bare skal koncentrere dig om at holde ferie med hele familien.
3 ting du kan opleve i Limassol
I Limassol kan du bl.a. besøge den smukke Marina, hvor du finder et godt udvalg af restauranter og caféer, og hvor du let kan finde et sted og nyde den smukke udsigt over vandet.
Vil du gå på opdagelse i historien, må du også tage en tur forbi Limassol Castle, som blev genopbygget i slutningen af 1500-tallet af det osmanniske styre.
Og for de mindste er en tur i Limassol Zoo også oplagt. Det er ikke verdens største zoologiske have, men har stadig nok dyr og faciliteter til et par sjove timer med ungerne.