Har du endnu ikke valgt destinationen for årets sommerferie, eller har du bare brug for at komme lidt væk fra det kolde Danmark og mærke sydens sol i pinsen eller efterårsferien, kan Marmaris være et fantastisk valg.
Med en flyvetid på under fire timer er du hurtigt ved den lækre havneby, hvor flotte naturomgivelser og den eksotiske Marmaris-bugt er klar til at byde dig velkommen i varmen. Solskin er der masser af på disse kanter, så det er bare med at huske badetøj og solcreme, hvis du lader turen gå til Marmaris i år.
Du får billige rejser til Marmaris med all inclusive
Vil du gerne have sol og sommer, uden at du behøver at sprænge budgettet for det, kan Marmaris være et perfekt valg for dig og familien. Her finder du et væld af all inclusive hoteller i alle prisklasser, så alle kan være med.
Marmaris er indbegrebet af daseferie og all inclusive resorts, og uanset om du kommer for at slikke sol eller hoppe i vandreskoene, er Marmaris et must at besøge.
Og med all inclusive på dit hotel skal du ikke være bange for at bruge alt din tid på planlægning. Alle måltider, drikkevarer og snacks kan findes på hotellet, når du har lyst.
3 ting Marmaris kan byde dig og familien på
Skal du have lidt oplevelser med hjem fra Marmaris, har vi også samlet et par bud på, hvad disse oplevelser kan være.
Med flodbåd på Dalyan-floden
Hvis du har en hel dag sat af til en enkelt oplevelse, kan det være, at du skal tage ud på Dalyan floden. Denne flod kan kun tilgås med flodbåde, og det er en ekstraordinær oplevelse, som du kun finder dette ene sted i Tyrkiet. Kom i de termiske bade, besøg Turtle Beach og se Kaunos-ruinerne fra vandsiden.
Marmaris Atlantis Waterpark
Vil du have ungerne med i vandrutschebaner, kan vi anbefale at tage et smut forbi Marmaris Atlantis Waterpark, som du finder lige vest for byen. Det er ikke verdens største vandland, men der er nok med rutschebaner til at få et par timers sjov med de mindste.
Flere hoteller i Marmaris har en ordning med en gratis shuttlebus til og fra vandlandet, så det er værd at undersøge, hvis du vil have nemt ved at komme frem og tilbage.
Marmaris Marina
Sidst, men ikke mindst, kan vi også anbefale dig at tage en tur på den lokale havn. Marmaris Marina er i gåafstand fra mange hoteller i byen, så det er let for de fleste at komme dertil.
I marinaen ligger der mange forskellige både, der er interessante at kigge på. Dertil finder du en lang række caféer og restauranter, der giver dig mulighed for at nyde et af dagens måltider med udsigt over vandet.
Og så kan du fra marinaen også nemt booke plads på en af de mange bådture, der afgår fra Marmaris Marina hver eneste dag. Når du er i Marmaris, er en dag på vandet værd at tage med.