Rejser til Alanya med all inclusive

Alanya i TyrkietDer er mange skønne byer i Tyrkiet, men Alanya ligger uden tvivl i toppen. Her kan du få alt, hvad du har brug for i en afslappende all inclusive ferie, og uanset om du vil dase ved stranden eller poolen, eller om du er til vandreture og vandsport, kan du finde det i og omkring Alanya.

Se det store udvalg af all inclusive tilbud i Alanya her.

Og har du mulighed for at flyve til Gazipasa lufthavnen syd for Alanya, kan du se frem til en kort køretur på kun 40 km, inden du rammer Alanya og ankommer til dit hotel.

3 grunde til at Alanya er et populært rejsemål

For det første kan det være en oplagt idé for dig og din familie at lade årets sommerferie gå til Alanya, hvis du vil have en lækker ferie til en skarp pris. Du finder ikke mange andre steder, der kan konkurrere med Tyrkiet på hotelpriser, og Alanya er et af de områder med mange hoteller. Dermed er det nemt for dig at finde et all inclusive hotel, der passer ind i dit budget.

Dernæst elsker mange danskere at tage til Alanya, fordi de ikke kan undvære en uges ferie på Kleopatra stranden – den største og klart bedste sandstrand i Alanya. Hvis du vælger at tage på ferie til Alanya, må du ikke snyde dig selv for at bruge et par timer om dagen på at ligge og dase på stranden eller på at springe rundt i det varme vand.

Sidst, men ikke mindst, er der solgaranti i Alanya. Hvis du vil have sol og sommer for alle pengene, er Alanya et rigtig godt bud på en god destination for dig og familien. Her er det i hvert fald en rigtig god idé at huske solcremen, da solen er fremme knap 14 timer om dagen i det område i højsommeren.

4 oplevelser i Alanya du ikke må snyde dig selv for

Vil du også gerne ud og opleve noget, mens du er på ferie, er der naturligvis også rig mulighed for det, hvis du bor i Alanya. Her har vi samlet et par af de oplevelser, du kan vælge at bruge nogle af dine feriedage på at besøge.

Alanya Slot

Beliggende godt og vel 250 meter over vandet, med udsigt til Alanya by og Kleopatra stranden, finder man Alanya Slot. Slottet blev bygget i det 13. århundrede, og det er klart et af de steder, du må besøge, mens du er i Alanya. Med de rette vandresko kan man gå derop, men der går også busser lige til slotsporten, hvis du vil spare fusserne lidt.

Damlataş grotten

Damlataş grotten blev opdaget i 1948, og er siden blevet omdannet til en smuk turistattraktion med mulighed for at se reflekterende stalakitter over den underjordiske pool. Grotten er 320 meter lang, og egner sig godt til en udflugt midt på dagen, hvor du kommer lidt væk fra den bagende sol. Grotten er godt og vel 16 km uden for Alanya, men det er nemt at booke en guidet tur dertil.

Alanya Limanı

Vil du gå og kigge på smukke træskibe med ungerne, eller sidde ved vandet og nyde en god frokost, er en tur til lystbådehavnen Alanya Limanı en oplagt idé. Du finder også bazaren tæt derved, og det er et godt sted at besøge, hvis du gerne vil spise frokost ude af hotellet en dag. Der er også tit flotte piratskibe i havnen, som du kan tage et nærmere kig på, eller du kan gå helt ud til havnens fyrtårn.

Se Alanya fra vandet

Sidst, men ikke mindst, kan du også vælge at tage på en bådtur en af dagene. Du kan fx vælge at hoppe på en ægte Katamaran, hvor du har mulighed for at sejle langs kysten, hoppe i fra skibet og bade, eller hvad du nu har lyst til. Der er rig mulighed for at booke en tur med en båd, så du kan komme ud og få noget havluft i håret. Flere af bådene serverer også mad ombord, så du stadig kan have følelsen af all inclusive, selvom du stikker af til søs for en stund.

Find billige rejser til Alanya med all inclusive

Lyder Alanya som den rette feriedestination for dig og din familie, er det bare med at få booket din billige all inclusive rejse med det samme. Det er en god idé at være ude i god tid, hvis du gerne vil være sikker på at få de bedste hoteller til de skarpeste priser i lige netop den periode, du har ferie.

I Alanya er der all inclusive hoteller i alle prisklasser, så uanset om du vil have luksus og fem stjerner, eller om du bare vil have et fint hotel til en ekstra skarp pris, kan det lade sig gøre i den flotte og turistvenlige badeby.

Viser 106 resultater

Copyright 2024 - Pilanto Aps