Rejser til Rhodos med all inclusive

Rhodos i GrækenlandEr du til kolde drinks i skyggen, fadøl ved poolen og 35 grader fra oven, kan Rhodos være det perfekte sted at tage på sommerferie i år. Især hvis du vælger at tage på en all inclusive rejse til øen.

Se det store udvalg af all inclusive rejser til Rhodos her.

Rhodos er en del af det græske øhav, og her har man virkelig taget all inclusive konceptet til sig. Med andre ord er der kommet stribevis af flotte og lækre hoteller, der kan tilbyde all inclusive til dig og din familie, så I ikke skal tænke på noget som helst andet end at hygge jer og slappe af i den uge eller to, I er på øen. Rhodos skal nok sørge for, at I ikke kommer til at mangle noget.

3 byer med all inclusive hoteller på Rhodos

Rhodos er en af de større øer i det græske øhav, og derfor er der også mere end bare en enkelt by eller to, du kan vælge imellem, hvis du skal invitere familien med til Rhodos. Her er tre af de byer, du kan overveje at tage på all inclusive ferie til, hvis du skal til Rhodos.

Rhodos by

Først og fremmest er der jo Rhodos by, som er den største på øen. Øens lufthavn ligger også tæt på, så du skal ikke køre mange minutter for at være fremme ved dit hotel, hvis du vælger at bo i eller tæt på Rhodos by.

Byen er blandt andet kendt for sin gamle bydel, som er utrolig spændende at gå på opdagelse i. Men Rhodos by er også en moderne by med mange gode shopping muligheder, gode restauranter og små tavernaer, som du kan besøge, hvis du en dag eller to skal spise et andet sted end hotellet.

Faliraki

På øens østlige side finder man badebyen Faliraki, som også er et populært feriemål for mange af øens turister. Her kan du få luksus til op over begge ører, og Faliraki stranden giver dig alt den sandstrand, som du ikke finder på øens vestlige side, der primært er en lang stenstrand.

Byen kan også give dig et levende natteliv, hvis du er på ferie uden børn. Og så ligger byen kun 14 kilometer fra Rhodos by, så det er nemt at tage på daglige udflugter, hvis du skal have andre oplevelser med hjem.

Lardos

Vil du gerne have fredelige og rolige omgivelser, og er du ikke til storbyens pulserende vibrationer, kan du finde alt den ro, du mangler, i den traditionelle lille by Lardos.

Byen byder på en række hoteller og en mindre strand, men ellers er den omkranset af bjerge og flot natur, så du kan komme helt ned i gear, hvis du vælger at tage på en all inclusive tur til denne lille lokale perle på den sydøstlige del af Rhodos.

Rhodos – en velegnet perle til børnefamilier

Selvom du kan finde et vibrerende natteliv på øen, finder du tilsvarende også utroligt mange gode muligheder for jer, der er en børnefamilie. Der er mange hoteller med swimmingpools, leg og aktiviteter for de mindste, og som kan danne rammerne for en god, tryg og vidunderlig ferie for hele familien.

Er du på øen med ungerne, kan du blandt andet vælge at lægge vejen forbi Faliraki Water Park, som er øens største vandland for sande vandhunde.

Vil du gøre det nemt for dig og familien at komme rundt på øen, kan I også altid leje en familiebil, så I kan køre lige derhen, I vil, når det passer jer. Der er mange gode muligheder for at leje biler hjemmefra, så den står klar, når I ankommer.

4 attraktioner og oplevelser du ikke må undgå på Rhodos

Den gamle bydel i Rhodos by er uden tvivl et must, hvis du enten bor tæt ved byen, eller hvis du bare er på en dagsudflugt dertil. Den gamle bydel er en del af UNESCO’s verdensarvsliste, og den spiller en stor rolle i øens historie.

Rhodos Akvarium er også et besøg værd i øens storby. Det er ikke verdens største, men det er værd at svinge forbi, hvis du alligevel er i byen. Og det er en udflugt, som både små og store kan få glæde af.

Safari kan også lade sig gøre på Rhodos. Du kan nemlig komme på en jeepsafari, hvor du skal holde på hat og briller, når køretøjet bevæger sig offroad og tager dig ud til de ellers svært tilgængelige naturområder på øen.

Ø-hop kan også lade sig gøre fra Rhodos. Rhodos ligger, som en del af Dodekaneserne, tæt på mange små øer, som du let kan komme til med båd fra Rhodos. Det er perfekt til en dagsudflugt, hvis I gerne vil lidt ud fra hotellet.

Vi håber, at Rhodos har inspireret dig til din næste ferie, og at du kan finde lige netop det all inclusive hotel, der passer til dine sommerønsker.

Viser alle 59 resultater

Copyright 2024 - Pilanto Aps