Beskrivelse
Hotel Sol Nessebar Palace er et luksuriøst All Inclusive hotel beliggende i grønne omgivelser helt ned til stranden. Hotellet har 984 værelser, samt masser af gode faciliteter, og særlig hos børnene vil dette hotel være et hit. Hotellet har en børnepool med et lille slot og vandrutsjebaner. Her er desuden miniklub og legeplads. På Sol Nessebar Palace er der naturligvis også tænkt på de voksne, som blandt andet kan nyde godt af de mange sports – og spafaciliteter. Værelserne på Sol Nessebar Palace er pæne og komfortable. Opholdet på Hotel Sol Nessebar Palace er med All Inclusive, hvor måltider, snacks og drikkevarer er betalt hjemmefra. Du bor kun et par kilometer uden for den unikke, historiske by Nessebar, som bestemt er et besøg værd. Denne hyggelige by har mange gode restauranter og små butikker og flotte gamle huse og kirker. Vi anbefaler Sol Nessebar Palace til voksne og børnefamilier, der gerne vil holde en komfortabel og afslappende ferie ved stranden med gode faciliteter.